|
Forslaget om gratis adgang til museerne viser, at kulturpolitik kan bruges som valgflæsk.
Entreen på museumsbesøg skal væk. Først sagde Socialdemokraterne det. Og nu under valgkampen Det Konservative Folkeparti. Og har man et indtryk af, at dansk politik handler om at erobre de andres dagsorden, så bekræfter diskussionen om museumsentreen dette. Hvis forslaget om gratis entre var kommet fra et af de små venstrefløjspartier, var det næppe blevet kaldt realistisk. Enhedslisten vil eksempelvis gerne have gratis adgang for børn og tvinges nu ifølge dagbladet Politiken til denne herlige politiske retræte: "Den er vi også med på" (underforstået: når far nu giver os mere i lommepenge:-).
Det socialdemokratiske forslag ville koste 55 mio. Det konservative er sat til 100 mio. Tallene er sat som grove skøn. Kulturministeriet har ikke beregnet omkostningerne og der foreligger ikke nogen opgørelse over, hvilke museer der skal tilbyde sine gæster gratis entre; det skal dog være "alle museer af væsentlig national betydning". De konservative nævner Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Moesgaard Museum, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Den Gamle By i Århus som eksempler.
De konservative forestiller sig, at forslaget skal vedtages gennem Finansloven for 2006 og siden gennemføres af Kulturarvsstyrelsen. De politiske partier skal ikke medvirke ved vurderingen. Gennem eksemplerne er der dog antydet nogle retningslinjer: det skal være museer af såkaldt national betydning - og altså ikke kun de statslige museer. Og der skal være en geografisk spredning blandt museerne.
Konservativ kovending
Til dagbladet Information sagde kulturministeren i juni 2004:
"Det er ikke regeringens politik at opgive en fornuftig medbetalingsordning, som entrébetaling på de statslige museer er udtryk for. Det må anses for en god ting, at de særligt interesserede er med til at betale for de oplevelser, som museerne giver."
"Jeg mener, at den brede adgang til den del af vores fælles kulturarv, som findes på de statslige museer, er godt sikret med såvel den ugentlige gratisdag som ordningen med gratis adgang for skoleklasser."
I juni 2004 blev diskussionen blandt andet rejst på baggrund af Nationalmuseets succes med gratis adgang i september og oktober 2003. Til det sagde kulturministeren:
Fremgangen havde dog flere årsager, mener Brian Mikkelsen. Bl.a. skyldes fordoblingen, at Nationalmuseets nød godt af nyhedens interesse:
"Dels er et gratis tilbud altid tillokkende, og dels faldt gratisperioden sammen med en spændende og meget seværdig særudstilling. Det ville sådan set være underligt, hvis disse forhold ikke havde lokket mange besøgende til," siger kulturministeren.
Januar 2005 forklarer kulturministeren sit forslag med bl.a. denne begrundelse:
"Også Nationalmuseet oplevede en ganske betydelig publikumsfremgang, da museet i to måneder sidste år tilbød gratis entré."
(kilde: www.konservative.dk)
I det konservative kulturpolitiske program kan man læse, at "Finansieringen af kulturen skal ske i en kombination af offentlige og private midler"..."Brugerbetaling er en naturlig og vigtig del af kulturens økonomi. Og der er ingen grund til at undervurdere danskernes vilje til selv at betale for visse tilbud"
Tjaa, man har en politik til man får en ny.
Museernes budgetfrihed begrænses
En af konsekvenserne af gratis entre til museer vil være, at de enkelte museers økonomiske råderum vil blive mindre. Man vil givetvis finde passende modeller for beregning af kompensation til de enkelte museer for den gratis entre. Men herefter vil man fastfryse tilskuddet. Museerne har kun få redskaber til at regulere indtægterne: sponsorstøtte, den almindelige entré, entré til særudstillinger, salg samt cafédrift. Blandt disse indtægter er den almindelige entré klart den vigtigste. Hvis museerne ikke kan justere entréen vil man efter få år opleve en stærk begrænsning i økonomiske handlemuligheder.
Ifølge Kulturministeriets analyse af private fonde og statslige kulturinstitutioner (se Søndag Aften Arkiv) udgør entre-indtægterne til museerne omkring 20 % af museernes samlede indtægter. Erstattes halvdelen af denne indtægt med en øget statslig støtte, vil museernes private indtægter falde fra 40 % til 30 % af de samlede budgetter.
Dette kan være acceptabelt for de statslige museer. Men mange museer drives som selvejende institutioner og har hovedsageligt lokal støtte. På disse museer kan man få en oplevelse af, at Staten gennem et mindre tilskud sætter kraftige bindinger for virksomheden.
En af intentionerne med forslaget om gratis entré er, at befolkningen skal have lettest mulig adgang til vores fælles kulturarv. Pudsig nok vil denne gratis adgang også komme til at omfatte turister - som netop kommer i rigt mål til "museer af væsentlig national betydning".
Kulturpolitikken har skiftet
Da VK-regeringen tiltrådte var et af valgløfterne at spare på kulturen. Dette vandt gehør blandt vælgerne. Gennem regeringens levetid er dette kultursyn ændret, således at man videst muligt opreklamerer øget støtte til kulturen. Og nu altså ligefrem overbyder Socialdemokraterne i valgløfter.
Dette var næppe sket i lagerforvalter Rindals tid.
Læs også:
Kulturvalg 2005
Valgets kulturkonflikter
Hvor går kulturpolitikken hen?
Smil med Brian
Søndag Aften 02/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
